Torolex har specialiseret sig i produktion og udvikling af testfiksturer til funktionstest af elektronik printkort. Vi arbejder kun med mekaniske løsninger og er højt specialiserede. Vores unikke fiksturer har været fremstillet siden 1995. Fiksturerne er løbende blevet udviklet i samarbejde med kunder.

Den mekaniske løsning består af et standard fikstur, som tilpasses et specifikt printkort. For at tilpasse printkortet skal der bruges nogle få simple oplysninger, se "Dokumentation ved Bestilling".

Leveringstiden er typisk 5 arbejdsdage. Hvis det virkelig "brænder på", er der mange eksempler på, at fiksturer er leveret fra dag til dag. I travle perioder og ved særlige tilpasninger kan det tage mere end 5 arbejdsdage.

Valget af fiksturtype afhænger bl.a. hvor mange print der skal testes. Det vil ofte være en økonomisk fordel at anvende et fikstur med kassettesystem. Det giver lavere omkostninger, hvis der er flere forskellige print, som skal testes.

Generelt ser vi altid en opgave ud fra kundens behov og forsøger at levere den bedst mulige service og vejledning. Det kan f.eks. også i nogle tilfælde betyde at den optimale løsning måske slet ikke er et fikstur, men noget helt andet.

Vi håber hjemmesiden kan hjælpe med at finde en god testløsning. Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, så mail eller ring endelig.